Skur/Drivhus/Legehus

Udvidelse af skur

Skuret må udvides på én af 2 forskellige måder. Enten direkte sidelæns ind mod huset eller jvf. planen nedenfor. I begge tilfælde skal udvidelsen anmeldes til kommunen (inden opførsel) på http://www.bygogmiljø.dk/

I begge tilfælde skal bruges brædder og farver som eksisterende skur. Nedenstående er materialerne for det godkende skurprojekt “mod have”. Samme materialevalg gør sig gældende for sidelæns udvidelse (under carport).

Areal: 3,72 x 1,81= 6,75 m2
Højde: 2,20 x 1,90 (mod skel).
Bjælkespær: 45×120, fastgøres til eksist. lam. Spær med på 45×70 rigler.
Rigler: 45×70 med pnp beslag.
Fundablokke: 110x100x700 nedgravet med overkant i flugt med underside eksist. beklædning.
Tag: Rupløjde tagbrædder med fer/not 25×125 med sort tagpap med zinkafdækning.
Tagrender: 10” Rheinzink tagrender med 75mm nedløb tilsluttet tørbrønd til afløb ved hus.
Beklædning: Høvlede profilbrædder 21×120 med 15mm not, monteret lodret, uk. Som eksist.
Sokkel: Sokkel af 10mm sort eternit i bagkant lodret beklædning.
Farve udhæng: Dyrup/Gori 88/99 farve Ler 460 på brædder/stern. Nærmeste NCS S 5010 Y10R.
Farve skur: Dyrup/Gori 88 (transparent) farve teak 674. Nærmeste NCS S 6020 Y10R.
Dør til skur: Åbningen til skur kan erstattes af en 90 bred dør med beklædning/farve som udhus.

Download plan for udvidelse af skur (PDF)

Opførelse af drivhus eller legehus

Der må i haven opføres enten ét drivhus eller ét legehus på max 5 m2. Højden på drivhus/legehus må max være 2,5 meter.

Overdækket terrasse

Ifølge lokalplanen (lokalplan 14.27) er det tilladt at opføre overdækket terrasse. Dette kræver dog tilladelse fra kommunen. Byggeafdelingen har allerede tilkendegivet, at dette kræver et fælles standardprojekt på samme måde som udvidelse af skuret.

I forbindelse med arkitektarbejdet vedr. udvidelse af skure, frarådede arkitekten at opføre overdækkede terrasser med begrundelsen “Det er stadig min indstilling, at overdækkede terrasser ikke bør tillades af hensyn til de forringede dagslystilgang til boligerne og af nabohensyn.”

Andre småbygninger og udvidelser

Det er ikke tilladt at opføre andre bygninger, løststående skure m.v. end ovennævnte.