Dagrenovation og storskrald

Dagrenovation

Dagrenovation afhentes fredag morgen. Skraldespanden skal derfor stilles ud til vejen torsdag aften. Vend håndtaget ud imod vejen.

Falder den normale afhentningsdag på en helligdag, skal du alligevel stille skraldespanden ud normalt. Kommer skraldebilen en anden dag, vil renovationsarbejderne selv hente skraldespanden.

Greve-Solrød Forsyning har i oktober/november 2015 rundsendt brev om, at de nu må hente skraldespanden inde på grunden. Imidlertid er der så mange betingelser for dette, at bestyrelsen anbefaler, at man fortsat kører skraldespanden ud til vejen med håndtaget udad.

Storskrald

Se kalenderen her på siden for datoer for afhentning af storskrald, herunder papircontainer. Datoerne fremgår også af affaldshæftet fra Greve-Solrød forsyning.

Der hentes ikke haveaffald i januar, februar og december. Haveaffald kan stilles ud i brune papirssække, eller i stor godkendt affaldsspand, som kan købes i diverse byggemarkeder.

Se affaldshæftet eller Greve-Solrød Forsynings hjemmeside for instruktioner om de enkelte affaldstyper.

Du kan også tilmelde dig til Greve-Solrød Forsynings SMS-service og få besked aftenen før afhentning af hhv dagrenovation og storskrald:
http://www.klarforsyning.dk/affald/ 

Storskrald må først stilles ud til vejen aftenen inden afhentning.

Containerne ved fælleshuset

Glascontaineren ved fælleshuset kan benyttes af alle Højvangens beboere. Den grønne container er udelukkende til brug for dagrenovation fra lejere af fælleshuset.